Etilikas smagningsskema

Hvad kan det bruges til?

Hver vin har en sektion, der hedder Etilikas smagningsskema. Formålet med smagningsskemaet er at vise en vins vigtigste egenskaber hurtigt og overskueligt, så det bliver så let som muligt at vælge, hvad du vil købe.I smagningsskemaet fremhæves en række parametre for duft, smag og vinen generelt, som giver en umiddelbar, klar og kortfattet visuel beskrivelse af vinen.For hver parameter har vi brugt en pointskala fra 0 til 5 (hvor 0 betyder, at en bestemt komponent er helt fraværende, og 5, at den er mest udtalt), så det bliver lettere at finde en vin ud fra de egenskaber, du ønsker.

Egenskaber

A) Smag

• Sødme: fornemmelsen, der skyldes restsukker. Den mærkes tydeligt, når gæren ikke har omdannet alt sukkeret til alkohol. Vinen smager derfor sød, halvsød eller let sødlig.
• Syre: et meget vigtigt element for en vins balance. I passende mængde giver den farven liv, giver smagen friskhed, stimulerer spytdannelsen og fremmer holdbarheden. Mange uden ekspertise opfatter syre som en fejl, men det er slet ikke tilfældet. Har en vin en meget kraftig syre og ingen af de andre egenskaber, er den naturligvis i ubalance, men det gælder for alle en vins komponenter.
• Salthed: fornemmelsen af salt og friskhed, der skyldes mineralsalte i vinen. Salthed og syre (og til dels også mineralitet) udgør vinens smagsmæssige rygrad og gør det muligt at værdsætte dens personlighed
• Mineralitet: de samlede fornemmelser, som mineralske stoffer giver vinen, eller som minder om dem. Mineraliteten kan betragtes som det karaktertræk, der viser, hvor vinen er produceret. Jordbunden, hvor den bliver til, er nemlig en af hovedårsagerne til denne egenskab, ligesom druesorten. Den kan berige vinen med nuancer af friskhed og saftighed og med aromaer, der minder om jord, klippe, flint, grafit og røg.
• Tanniner: den sammensnerpende fornemmelse på tungen, i ganen og bag læberne, når man smager en rødvin. Den findes i vine med meget tannin, et polyfenolisk stof, der kan stamme fra stilkene, drueskallerne, kernerne og træet i de fade, hvor vinen lagres. De store, fornemme rødvine er tanninrige vine.
• Fylde: man siger, at en vin har fylde eller er fyldig, når dens struktur træder tydeligt frem takket være et harmonisk indhold af alkohol og ekstraktstoffer: den er fyldig, kraftig, velstruktureret og behagelig i munden.
• Alkohol: den varmende fornemmelse af alkohol, som man mærker, når man smager vinen. Den afhænger delvis af vinens alkoholprocent, men der er ikke altid en direkte sammenhæng mellem alkoholprocent og oplevet alkohol. Nogle vine har en høj alkoholprocent, som man ikke mærker i munden.
• Eftersmag: den tid, en vins aroma (eller smag) bliver hængende i munden med jævn intensitet, efter at man har smagt den.

B) Duft:

• Intensitet: den styrke, hvormed vinens dufte (eller aromaer, buket) kommer til udtryk. Hvor meget vinen dufter, når man lugter til den.
• Kompleksitet: rigdommen og variationen i alle de dufte, der kendetegner vinen i næsen. Har den et bredt spektrum af nuancer (frugt, blomster, krydderier, urter osv.) og ikke kun én duft, er det en kompleks vin.
• Aromatisk karakter: findes i vine med udtalte og umiskendelige aromaer fra de druer, de er lavet af (såkaldte primæraromaer). Som regel er det kraftige noter af krydderurter som salvie, rosmarin, lavendel og bergamot, men også blomsternoter som rose. Blandt de aromatiske druesorter finder vi Gewürztraminer, Brachetto, Malvasia, Aleatico og muscatsorterne, mens Riesling, Sauvignon Blanc, Müller-Thurgau, Glera, Kerner og Sylvaner hører til de halvaromatiske, ligesom røde sorter som Merlot, Cabernet Sauvignon, Lagrein og Lacrima.
• Frugtig: når en vin i næsen afgiver behagelige noter af frugt (for eksempel abrikos, citrusfrugter, kirsebær, jordbær, eksotiske frugter som ananas, banan, mango, papaya, tørret frugt som kandiseret frugt, dadler, figner, mandel, hasselnød, valnød, sultanarosiner, hindbær, æble, blåbær, brombær, pære, fersken, blomme, ribs, sveske, surkirsebær)
• Urteagtig: når en vin i næsen giver en fornemmelse af nyslået græs eller balsamiske noter fra urter som vild fennikel, mynte, salvie, basilikum osv.
• Blomstret: når en vin i næsen afgiver behagelige noter af blomster (for eksempel akacie, hvidtjørn, appelsinblomst, markblomster, jasmin, geranium, rose, lind, hyld og viol)
• Krydret: siges om en vin, hvis duft har aromaer af et eller flere krydderier (kanel, sort peber, stjerneanis, kryddernellike, vanilje, muskatnød og mange andre, men også kakao, kaffe, tobak). Det er en duftoplevelse, man som regel finder i modne kvalitetsvine.

C) Generelt:

• Balance: harmoni, proportion og samspil mellem en vins forskellige sensoriske komponenter. Udtrykker den samlede balance mellem alle vinens elementer, både i duft og smag.
• Drikkevenlighed: angiver, hvor umiddelbart man kan nyde en vin, hvor behagelig den er, og dermed hvor let den er at drikke.
• Lagringspotentiale: måler en vins evne til at holde sig over tid og samtidig udvikle og forfine sine sensoriske egenskaber. Det er større, når vi fornemmer friske, ungdommelige nuancer, og mindre, når der er oxiderede, kogte eller meget modne noter.